SydfynsNatur

Navigation

Fra fotoalbummet...


Nyeste artikler

Besøgende

-> Gæster online: 8

-> Brugere online: 0

-> Antal brugere: 74
-> Nyeste bruger: Sonsip

Temaskifter når du er logget på

Skift til:

Log ind

Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

Matrikelårsartlisten 2013 

Navn Antal arter
Arne Bruun 106
Esben Eriksen 102
Erhardt Ecklon 89
Bent Staugaard Nielsen 83
Poul Rasmussen 78
Per Rasmussen 77
Martin Strømkjær 73
Claus Dalskov 63
Fam Obando Kittner 62
Anders Odd Wulff Nielsen 57
Steen Winkel 53
Hjalte Kjærby 50
Kjeld Korsholm 46
Leif Kristensen 36
Keld Skytte Petersen 35
Henrik Kingo 25
Ole Goldschmidt 1
Karl Top 0
Poul Brugs 0
Erik Ehmsen 0

Foto karrusel

Du er på

www.sydfynsnatur.dk

Se:

Translate this page

Instant Messenger

Hættemåge som opportunist

Nyt fra felten

 

 

 

 

 

 

Jeg er i den heldige situation, at jeg bor i min egen lille skov, hvor der fra mit hus er udsigt til en lille skovsø på ca. 1000m2. Denne sø er overordentlig velbesøgt af fugle og dyr, og det er en daglig glæde at holde øje med, hvad der rører sig af liv ved ”havedammen”.

Forleden var der - udover det sædvanlige troldandepar og svalerne, der jagter insekter over vandspejlet - en enlig hættemåge. Jeg havde da godt nok set den kredse over søen et par gange før, men havde ikke egentlig tænkt over, hvad dens ærinde var. Nu så jeg så, at den jagtede et eller andet i vandet. Mønsteret var klart: Kredse rundt over søen, pludselig styrtdyk, op på græsplænen og aflive ”jagtobjektet” for dernæst at flyve ud og lægge sig på søen for først at skylle og siden fortære ”dyret”. Her efter gentog det samme mønster sig igen og igen. Nu blev jeg nysgerrig. Der er ikke fisk i søen, men det så mest ud som om, det faktisk var småfisk på en 5 – 10 cm, mågen satte til livs.

Jeg fandt fuglekikkerten og stativet frem, i håbet om, at jeg kunne nå at ”fange” mågen i linsen, mens den sad på plænen og aflivede sin frokost. Da jeg var klar til observation, syntes mågen selvfølgelig, at nu var den mæt og forlod derfor søen. Jeg måtte derfor i første omgang opgive mit forehavende. Men nu havde jeg i det mindste kørt kikkerten i stilling og var klar til næste gang, den kom.

Der skulle gå et par dage inden mysteriet skulle blive løst. Jeg havde godt nok en teori om, hvad byttet kunne være, men jeg ville jo gerne have det verificeret ordentligt. Min teori viste sig at holde stik.

Da jeg næste gang så hættemågen jage, var jeg klar med kikkerten og kunne ved selvsyn konstatere, at det drejede sig om noget så ”kriminelt” som salamanderjagt. Denne enlige hættemåge har - uvidende om totalfredningen af alle padder i Danmark - simpelthen specialiseret sig i at jage lille vandsalamander i min sø, og da vandet er af særdeles god kvalitet og ganske klart, har den ingen problemer med at se dem, når de nærmer sig vandspejlet.

Jeg vil anslå, at den dukker op ca. 3 – 5 gange i døgnet for at ”fiske”, og at den hver gang fanger 10 – 15 stykker. Så det kan nå at blive til noget over nogle dage.

Jeg har googlet ”hættemåge salamander”, men har ikke kunnet finde nogen observationer på nettet over hættemåger, der har salamandre endsige padder i bredere betydning som fødeemne – men det er hermed observeret og givet videre.

Thomas Dyre Odbjerg
Allesø, Odense N

Kommentarer

Der er en ganske god film fra Berings hånd der beskæftiger sig med en skovsø, husker ikke titlen. Men heri er der måske 100 hættemåger, der gør kraftigt indhug i søens salamandernbestand!
Mojn Erik Ehmsen

Kommentér

Du skal logge ind for at kommentere.

Vurderinger

Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Du skal logge indeller oprette dig som bruger for at kunne stemme.

Teksten er ikke vurderet.
Siden dannet på: 0.25 sekunder
30,179 Unikke besøg